torsdag den 27. november 2008

Trekking i Himalaya


Efter ankomsten i Kathmandu soegte vi hurtigt hen til Jysk Servicecenter, for at bestille en trekkingtur. De var meget villige til at tjene penge, og vi ville meget gerne trekke, saa det gik meget nemt og smertefrit med at faa bestilt en tur til Annapurna Basecamp i midten af Nepal. Turen tog sit udgangspunkt fra en lille by naer Pokhara kaldet Nayapul. Vi tog en taxa op til Nayapul tidligt om morgenen den 16. november. Vejen derop ville efter danske standarder kvalificerer sig bedre som en mountainbikebane end en vej. Taxaen, som der stod paa det lille koerertoej, maatte flere gange give op paa vejen op af bjerget, hvorefter vi var noedt til stige ud, og skubbe den lidt i gang igen. Det hjalp ogsaa paa den overophedede motor, som befandt sig under forsaederne, at den blev overhaeldt med iskldt kildevand et par gange...

Vi naaede endelig frem til startdestinationen paa trekket, og begyndte den lange gaatur. Undertegnede maa indroemme, at han ved den foerste nedstigning paa mudderindsmurte og meget glatte trappetrin tankte, at han ikke ville overleve denne tur. Pappa var bange :). Endvidere blev vi overrasket af en flok knap saa nybadede aesler, som ikke stopper for dumme turister midt paa deres rute. Thor havde et lille sammenstoed med et staedigt aesel (det var ikke Thor), som nok vidste hvem der havde forrang til at benytte stien. Frygten for sparkende aesler forlod os dog ikke foer mange dage senere, hvor vi laerte at give fagter til de saerdeles ildelugtende pattedyr, om at de skulle passere udenom. De foerste mange dage lavede vi altid korsets tegn foer vi med hjertet siddende et godt stykke op i halsen, bevaegede os forbi aesler med den mindre paene ende til os. Aeslerne og/eller muldyrerne findes i stort antal i omraadet, da de fungerer som transportdyr op til de mange "guesthouses" som findes paa ruterne. Alle fornoedenheder blive transporteret op ad bjerget enten paa aeselryg eller paa menneskeryg. Priserne stiger derfor naermest eksponentielt med hoejden. Der er med andre ord baade koldt og dyrt paa toppen!

Vi var i alt ude og gaa i 8 dage op og ned ad bjerget. Vi startede ud som to dejlige og dovne danskere, som troede at supermand var = Thor og Frederik. Dagsformen var dog naeppe til historieboegerne de foerste par dage. Paa andendagen moedte de to rejsende playboys den foerste store stigning, som slog et solidt skaar i selvtilliden. De to smaa Nepalesere Kumar og "Ram", som var henholdvis vores guide og baerer, gik syngende og floejtende op af trapperne ved siden af os, mens vi kaempede os prustende og svedende op af de mange trapper. Der var ikke meget tilbage af de overlegne playboys, som traedte ud paa turen den morgen, da vi endelig naaede toppen - 5 timer og 7 liter vand senere...

Formen blev dog hurtigt lysaar bedre undervejs, og til sidst endte vi med at gaa 13 timer ned af bjerget i et noget hurtigere traadt, end det tempo vi satte for dagen bare en uge tidligere. Der er paa turen op af bjeeget blevet lagt adskillige centimeter til i omkredsen paa baade laar og laegmuskulaturen. Specielt Thor har faaet sig et par velvoksne muskelben :).

Supermaend blev vi dog alligevel ikke helt, da vi efter den lange tur ned af bjerget, kunne maerke baade ben og foedder i flere dage efter. Kumar var dog ogsaa saa imponeret af vores lange tur ned af bjeget, at han ville give os diplommer mm. Hans gaet var, at vi paa den ene dag havde gaaet 70 kilometer, hvilket vi dog mener, er lige i overkanten. Vores forsigtige gaet (og gennemgribende og komplekse beregninger fra Thors side) er, at vi gik op mod 60 kilometer.

Indtil nu har vi taget 455 billeder og filmklip, som hovedsageligt stammer fra trekket. Det var en utrolig flot tur, hvor vi bevaegede os i forskellige klimazoner, fra koldt til varmt, og fra regnskov til snedaekke. Vi formaaede endda at bygge en snemand paa toppen af ruten, til stor fornoejelse for de lokale. Endnu mere fornoejede blev de dog af to dumme danskere (som i denne anledning er blevet anonymiseret), som blev foreviget paa polarid i faerd med at "moone" bjerget.

Vi skulle have trekket i 10 dage sammenlagt, men da vi fandt gaestehusene roev kedelige, sagt paa godt dansk, valgte vi istedet at loebe ned af bjerget. Dermed fik vi en halv dag i Pokhara, som blev brugt til sightseeing af soeen naer byen. Vi besoegte et hinduistisk tempel, som var opfoert paa en lille oe midt i soen. Der var en del traengsel, da baade pilgrimme, lokale troende, og alt andet taenkeligt skubbede og massede for at komme ind i det lille tempel. Undertegnede blev overtalt af "Ram" til at gaa med ham ind i templet, og udfoerer et hinduistisk tilbedelsesritual. Det var en meget special oplevelse, som endte med at jeg blev paafoert en klat af roed risblanding i panden... Meget specielt.

De sidste par dage er blevet tilbragt i Kathmandu, hvor vi baade har set et buddistisk og hinduistisk tempel. Specielt det sidste gjorde et meget stort indtryk paa os, da det var der de traditionelle hinduistiske ligbraendiger finder sted. En meget overvaeldende og bizar oplevelse at overvaere.

I morgen rejser vi videre til Delhi, Indien, hvor vi skal moedes med Ulrik og Maya. Foreloebig er turen forloebet helt uden besvaer, og humoeret er hoejt. Thor har dog doejet en del med problemer i maveregionen, men har nu i dag koebt nogle meget giftigt udseende piller paa et lokalt pharmacy, som forhaabentlig nok skal goere bugt med mavebaktusserne, som spiller ham et lille puds. FREDDY HAR SMIDT ALLE VORES PENGE VAEK.. BUT WHY


2 kommentarer:

Bjarne Rementorp sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Bjarne Rementorp sagde ...

En herlig beretning, sine steder aldeles gribende. Man bliver i godt humør! lige til man læser den sidste linie :-|
HVAD har Frederik ???!!!!